Ungetilbuddet er et netværkstilbud, hvor du i trygge rammer kan få positive oplevelser og være sammen med andre unge. Her er der mulighed for at møde nye mennesker - måske endda skabe varige venskaber. Målet er at bidrage til, at alle unge får et godt ungdomsliv uanset forudsætninger.
Målgruppe
Tilbuddet er for unge primært i alderen 18-30 år, der måske oplever psykiske vanskeligheder og/eller ensomhed i deres hverdag.
Aktivitetsmuligheder
I Ungetilbuddet kan du komme og hænge ud med andre unge. Du kan blandt andet spille PlayStation, tegne, male, lave smykker, spille bræt- og kortspil eller måske bare tage en slapper i sofaen.
Der er altid gratis frokost fra klokken 12:00, hvor vi hygger sammen.
Som bruger af Ungetilbuddet har du også mulighed for at blive medlem af Aktivisterne, modtage NADA behandling, få et årligt sundhedstjek samt benytte vores sanserum.
Brugerinddragelse
Vi lægger stor vægt på, at du har medindflydelse. Sammen er vi ansvarlige for at skabe de bedste rammer for både aktiviteter og fællesskabet.
Den første tirsdag i hver måned holder vi fællesmøde, hvor du kan komme med gode idéer og input til nye aktiviteter. Er der flertal for din idé, vil vi gøre vores bedste for at få det til at ske.
Åbningstider/Kontakt
Ungetilbuddet holder åbent:
Tirsdag 12:00-15:30
Torsdag 12:00-15:30
Vi kan kontaktes på:
Ungetilbuddet
Herlev Hovedgade 149 - der står Harlekin på skiltet
2730 Herlev
Telefon 21 12 28 82 - Martin
Telefon 61 16 80 79 - Dennis
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere. Ønsker du at blive tilknyttet Ungetilbuddet, kan du læse mere om visitation her.
Nyt fra Ungetilbuddet
Ungetilbuddet holder åbnet som normalt.
Vi følger myndighedernes anbefalinger og har lavet foranstaltninger, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt at komme i Ungetilbuddet.
Der har været afholdt fælles brugermøde den 13. oktober 2020. Referatet hænger på opslagstavlen.
Program for januar måned 2021
Tirsdag den 5. Curling
Torsdag den 7. Uno
Tirsdag den 12. Mortal kombat
Torsdag den 14. Krea med perler
Tirsdag den 19. Krolf
Torsdag den 21.
Tirsdag den 26.
Torsdag den 28. Det dårlige selskab